Tønder Erhvervsråd
Tønder Erhvervsråd er en medlemsforening, hvis opgave og rolle det er at medvirke til at skabe vækst og udvikling i Tønder Kommune i et tæt, konstruktivt og dialogorienteret samarbejde med erhvervslivet og Tønder Kommune. En væsentlig del af Tønder Erhvervsråds strategi er det grænseoverskridende samarbejde og arbejdet med det internationale udsyn, for og med virksomhederne i Tønder området.
Wirtschaftsförderung Nordfriesland (WFG NF)
WFG NF er et datterselskab af kommunerne i Nordfriesland og Nordfrieslands amt. WFG NF arbejder med at skabe og fastholde yderligere merværdi og nye arbejdspladser i Nordfrisland. De centrale arbejdsområder er; forbedring af grundlaget for økonomisk udvikling, planlægning og markedsføring af lokalisering, bosætning, støtte til hjemmehørende virksomheder, sikring af kvalificeret arbejdskraft og bistand til kommunerne.